Officielt
Bestyrelsesformandens beretning
Formand for bestyrelsen
Rektorberetning
Rektorberetning 2017
”Herrens veje” hedder den nyeste af DR’s satsninger – og som et væsentligt anliggende vil den italesætte nutidsdanskerens tro og ikke-tro; tvivl og længsel efter klarhed. Men den bygger på en underliggende præmis. Instruktør Adam Price siger i et interview: ”Der er behov for, at vi er moderate i vores tro. Det lyder næsten kedeligt at sige. Men der er brug for en ny måde at tale om tingene på, hvor man ikke insisterer på at have den endegyldige sandhed.”
Denne afvisning af en endegyldig religiøs sandhed kom også op til overfladen i den spørgeskemaundersøgelse, der henvises til i formandsberetningen. Undersøgelsen var stærkt tendentiøs, og flere spørgsmål koblede meget direkte mellem religiøs overbevisning og manglende demokratisk dannelse. Som om man f.eks. ikke kunne være tydelig kristen og samtidig demokrat. På KG undsagde vi denne undersøgelse. En række andre skoler og ledere meldte sig ligeledes på banen i en afvisning. Men der er noget genkendeligt i det, der sker på to meget forskellige arenaer: Der er ikke plads til dem, der vil fastholde en tydelig, endegyldig kristen (eller anden!) tro. Der er en sekulær intolerance i mødet med troens sandheder.
Også på den baggrund har det været rigtig godt i årets løb at få nogle oplevelser af, at vi ikke står alene med ønsket om og udfordringen med at drive kristen skole. Besøg fra Norge af medarbejdere fra forskellige kristne gymnasier har givet gode kontakter. Så nu tager vi nogle stykker på genbesøg for at hente ny inspiration til hverdagen. Efter et kursus med lederne fra de kristne friskoler sidder jeg også tilbage med en god fornemmelse af, at vi er mange, der vil den kristne skole. Endelig har mødet med ledelsen af Danmarks Private Skoler (den forening, de private gymnasier nu er en del af) været meget positivt. De var helt tydelige i støtten omkring spørgeskemaundersøgelsen, og ville gå videre til ministeriet med sagen. Så denne oplevelse af samhørighed tager vi med os. Den gør godt. Udsigten til en søsterskole i København fra sommeren 2018 er absolut et ekstra gode i denne forbindelse.
Ellers har året været præget af forarbejdet med og den første implementering af den nye reform. De mest markante ændringer er for det første reduktionen i antal studieretninger – som nu normalt skal have to A-fag. Det reducerer antallet af valgfag markant.
Dernæst er det omlægningen af grundforløbet. Vi skal nu bruge grundforløbet til at gøre eleverne klar til valg af studieretning gennem en række præsentationer, screening og afklarende samtale. Sideløbende hermed skal de på 10 uger blive klar til to mindre prøver, der begge kommer på eksamensbeviset. Så skolelivet bliver hurtig alvor. Den helt store spænding knytter sig til elevernes valg af studieretning, fordi det bestemmer en ny klassedannelse. Vi ved i skrivende stund ikke, hvor mange, der kommer til at skifte, og hvor store de nye klasser bliver. Men til vores store glæde mærker vi et stærkt sammenhold i den nye årgang, som giver en god platform for de forandringer, eleverne skal igennem.
Kigger vi fremad skal vi til sommer sige farvel til en stor årgang, der bliver studenter. Det betyder, at vi vil få god plads på kostafdelingen. Så lad gerne den gode nyhed sive, at der ikke lige bliver udsolgt af pladser på KG.
Vi glæder os over skolehverdagens muligheder – for undervisning, for snak og samvær – og for at pege på Jesus. Det er stærkt meningsfuldt at drive kristent gymnasium.
Karsten Hauge Mortensen, Rektor
Vedtægter
Organisationsplan
Karaktergennemsnit
2014: 8,07
2015: 8,30
2016: 7,75
2017: 8,32
2018: 7,8
2019: 8,11
Fuldførelsesprocent og studietid
87 % (2014)
88 % (2015)
87 % (2016)
92 % (2017)
90 % (2018)
Eleverne tager i gennemsnit 34 måneder om at gennemføre gymnasiet på KG.
Overgang til uddannelse
Student 2014: 66,1 %
Student 2015: 64,2 %
Student 2016: 59,3 %
Fastholdelsesstrategi
1.g
- Læselektiefri introduktionsperiode til 1. december
- Screeningssamtaler vedr. baggrund og trivsel
- Screening vedr. læsning
- Introtur for årgangen i første skoleuge
- Lektiecafé fire eftermiddage om ugen
- Klassens time, herunder studieteknik, klasseregler, selvdisciplin
- Vejledningsforløb omkring valg af studieretning og valgfag
- Særundervisning i form af a. Opsamlingsforløb i matematik b. Enkeltfaglig indsats for elever, der kommer med svag faglig baggrund c.
- Elever der efter skoleskift har faglige huller
- Samtale med teamlærer
- Opfølgning på fravær én gang/måned – kontakt ved markant fravær/ændring i fraværsmønster
- Straksskrivning ved manglende afleveringer
- Opfølgning v/studievejleder efter 1.g-møde
- Mulighed for mentorsamtaler
- Samtalemuligheder i øvrigt via studievejleder, kollegieleder, kostinspektører om skole- og hverdagsproblemer.
2.g
- Lektiecafé fire eftermiddage om ugen
- Mulighed for mentorsamtaler
- Opfølgning på fravær én gang/måned – kontakt ved markant fravær/ændring i fraværsmønster
- Straksskrivning
- Samtalemuligheder via studievejleder, kollegieleder, kostinspektører om skole- og hverdagsproblemer.
- Opfølgning v/stv efter lærerforsamling
- Hjælp mod eksamensangst
3.g
- Lektiecafé fire eftermiddage om ugen
- Mulighed for mentorsamtaler
- Opfølgning på fravær én gang/måned – kontakt ved markant fravær/ændring i fraværsmønster
- Straksskrivning
- Samtalemuligheder via studievejleder, kollegieleder, kostinspektører om skole- og hverdagsproblemer.
- Opfølgning v/stv efter lærerforsamling
- Hjælp mod eksamensangst
- Udslusningssamtaler
Antimobbestrategi
Mobning er fuldstændigt uacceptabelt og tolereres ikke på gymnasiet eller på kostafdelingen – hverken i eller uden for undervisningstiden, mundtligt, skriftligt eller via digitale medier. Mobning er et fælles problem, som alle på skolen har et ansvar for at forebygge og reagere på.
Definition af mobning
På Det kristne Gymnasium defineres mobning som følgende: En person mobbes, når han eller hun gentagne gange over tid systematisk udsættes for negative handlinger fra en eller flere personer på et sted, hvor den mobbede nødvendigvis skal opholde sig.
Mobning kan både være en bevidst og ubevidst handling. Mobning kan foregå i direkte form af fysiske handlinger (fx fysisk kontakt, mimik eller verbal nedværdigelse) eller indirekte (fx sladder eller isolation). Mobning kan foregå, når to personer fysisk er sammen, eller når de er adskilt – fx ved mobning over sociale medier. Digital mobning kan eksempelvis være deling af krænkende eller diskriminerende tekst eller billeder på sociale medier eller udelukkelse af en bestemt person fra sociale fora.
Forebyggelse af mobning
Ledelsen skal sikre kendskab til skolens studie- og ordensregler, og til skolens antimobbestrategi samt løbende gennemføre undersøgelser af undervisnings- og kostskolemiljø. I forbindelse med mobning har ledelsen pligt til iværksættelse af handlingsplan med henblik på forebyggelse og ophør af mobningen samt reetablering af et godt studiemiljø for klassen og den enkelte elev.
Teamlærere, lærere og øvrige medarbejdere skal være opmærksomme på klassens og den enkelte elevs trivsel samt acceptabel sprogbrug i klassen og på kostafdelingen. I introforløbet drøftes god klasserumskultur, herunder: definitionen af et godt studiemiljø, sikring af trivsel, konflikthåndtering samt hensigtsmæssige adfærdsmønstre til at undgå mobning. Det samme tematiseres i kostskoleregi. I løbet af elevernes gymnasietid drøftes klasserums- og kostskolekultur med elevernes efter behov.
Elever skal læse og følge skolens studie- ordensregler samt aktivt medvirke til et godt lærings- og kostskolemiljø. Alle elever skal opretholde en god tone ansigt-til-ansigt og på sociale medier. Skolerelaterede arrangementer og grupper på sociale medier er åbne for alle elever, og alle elever skal sige fra over for drilleri og mobning. Ingen deler billeder af andre uden deres samtykke, og ingen deler nøgenbilleder. Ved mistanke om mobning skal elever inddrage lærere, studievejledere eller ledelse.
Handlingsplan i tilfælde af mobning
1. Ledelsen modtager en henvendelse om mobning fra den mobbede eller tilskuer (medarbejder/elev/forælder/andre).
2. Vurdering foretages jf. ovenstående inden for max. 1 arbejdsdag efter henvendelsen om mobning: Er der tale om mobning eller er noget andet på spil? Hvis ja:
a) Hvem skal håndtere processen? (Skolens leder/kollegieleder/mentor/studievejleder)
3. Den ansvarlige gennemfører undersøgelse inden for max. tre arbejdsdage efter henvendelsen om mobning:
a) Hvad er der sket i den konkrete mobbesituation?
b) Hvor finder mobningen sted? (på skolen, i klassen, sociale medier etc)
c) Hvem har deltaget i mobningen?
d) Hvem har observeret mobningen?
e) Er der tale om brud på skolens værdier og regler i en grad, så der ikke kun skal laves trivselsopbyggende arbejde, men også sanktioneres fra skolens ledelses side?
4. Handleplan lægges senest fire dage efter henvendelsen om mobning:
a) Hvad er målet med indsatsen?
b) Hvem skal tale med hvem og hvornår?
c) Hvilke andre interne parter skal inddrages i processen (medarbejdere eller elever *)?
d) Skal andre, fx udefrakommende professionelle parter, inddrages i processen *)?
e) Hvilke parter skal vurdere, om målet er nået og hvornår?
f) Hvem følger op med evaluering af gruppedynamikken, som den mobbede indgår i og fremsætter eventuelle ønsker om kontinuerlig indsats?
5. Handleplan igangsættes af den ansvarlige og eventuelle samarbejdsparter gennemføres senest 10 dage efter henvendelsen om mobning.
6. Evaluering af indsatsen og trivslen hos pågældende mobbeoffer og gruppedynamikken denne indgår i. Der kan her tilbydes yderligere trivsels-øgende tiltag mellem de involverede parter aht. den videre trivsel på gymnasiet*).
*) Nyeste forskning peger på, at mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelsen af mobning bør derfor tage udgangspunkt i at ændre kollektive dynamikker på klasser eller årgange. Derfor kan handlingsplanen, udover at inddrage mobbeoffer og mobber, også inddrage forældre, undervisere, elever, tilskuere m.v.
Elevtrivselsundersøgelse
Se den seneste elevtrivselsundersøgelse her: Elevtrivselsundersøgelse 2020-21
Arbejdspladsvurdering (APV)
Se skolens APV her: Opsamling APV, 2017
Se undersøgelse af professionel kapital samt handleplan herpå: Professionel kapital, 2018
Resultatlønskontrakt
Se skolens Resultatlønskontrakt 19-20 og udmøntning
Kvalitet og evaluering
På Det kristne Gymnasium har vi et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Det sikrer fortsat kvalitet i undervisning og på kostafdeling samt sikrer en systematisk selvevaluering. Se mere på følgende links:
Selvevaluering og opfølgningsplan
Indsatsområder
Indsatsområder 2019/20
Indsatsområderne fastsættes i samarbejde mellem skolens ledelse og bestyrelse efter høring i lærerråd og elevråd, så de foreligger primo maj for det følgende skoleår. Der afrapporteres og laves opfølgningsplan ved hvert skoleårs afslutning.
1) ”Pukkelreduktion”
Initiativer til at mindske ophobning af arbejdopgaver i løbet af skoleåret.
a. Revideret årsplan med evt. nyplacering af DHO/SRO/SRP/Kbhtur/Forårsgallakoncert m.m.
b. Konkret katalog over ventilmuligheder: timeflytning, andre hjælpe med opgavesæt/vagtbytte m.m.
c. Andre planlægningsinitiativer??
Ansvarlig: Lederteam
2) Reformimplementering
a. Feedback 3.0: Fælles rammemodel + afsætte ressourcer
- Skriftlighed
– færdiggørelse af progressionsplan især SRP
– videreførsel af skriftlighedstiltag fra E18
Ansvarlig: Pædagogisk frontteam og skolens ledelse
3) Åndelig inspiration
a. Videreudvikling af/ressourcer til oplæringstilbud
b. Gennemføre NT-maraton
Ansvarlig: Kollegieleder
Beredskabsplan
Se skolens beredskabsplan her: Beredskabsplan KG 2020
Realkompetencevurdering
Hvis du ønsker at få foretaget en individuel kompetencevurdering, skal du ansøge herom hos rektor. Det gør du ved at fremsende en mail til gymnasiet. Herefter inviteres du til en samtale, hvor du skal fremlægge relevant dokumentation for de kompetencer, der ønskes vurderet, med angivelse af det fag og det niveau, som er udgangspunkt for vurderingen.
KG kan hjælpe med at
- vejlede dig om behov og mulighed for, at du selv skaffer dokumentation for relevante kompetencer,
- vurdere, på hvilket niveau dine kvalifikationer og kompetencer skønnes at være,
- vurdere dokumentationen for dine kompetencer
- og udarbejde en vurderingsplan.
Vi kan dog også afslå at iværksætte en realkompetencevurdering, hvis vi skønner, at dine dokumenterede kompetencer ikke eller kun i begrænset omfang svarer til hele eller dele af målet for det fag, vurderingen ønskes foretaget i forhold til.
KOM PÅ BESØG
Se skolen og kollegiet in real life. Book et besøg eller kom i brobygning og oplev KG-livet.
Bestil brochure
Få materiale om KG tilsendt pr. post, så du kan se de mange muligheder!
Bliv elev
Kan du heller ikke vente? Skriv dig op som dagelev eller kostelev og glæd dig til at blive KG'er!