Andagter – Det daglige brød
En tid til at stoppe op og få perspektiv på livet. Hver dag. Morgen og aften.

Vi er på næsten hele tiden og kører for fulde drøn derudaf. Vi stopper sjældent op. Andagter er et åndehul. En pause og et helikopterblik på livet og troen. Hver morgen og aften er der andagt på KG, hvor enten en elev eller en lærer deler erfaringer med troen på Jesus. Guds storhed og bibelens gaver giver perspektiv og sætter dig fri.
Det er ikke altid nemt at tro. I dagens Danmark er det mange steder decideret upopulært at tro. Men er det så mere forkert at tro? Skal man lade være med at tro, fordi verden ikke giver dig point for din tro – måske endda giver minuspoint? Nej, troen er hævet over verden. Troen er ikke logisk, som alt efterhånden skal være i Danmark – og resten af verden – før det tæller. Troen er et håb, som vi med ret kan klynge os til. Et håb om en evighed hos Gud, som vi ikke forstår logikken i.
I romerbrevet kap. 12, vers 2 står der: ”Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.”
Vi har brug for andagter og andre åndehuller, så vores sind ikke kun hører på verdens larm og logik. Så vores sind kan blive forvandlet og fokusere på verdens skaber, frelser og forvandler. Gud, Jesus og helligånden i én. Ja, det er heller ikke helt logisk og til at forstå for os. Det er større end os. Og lige netop det er der en frihed i.