Kvalitet og evaluering

Klagepolitik underskrevet

Politik vedrørende håndtering af klagesager på Det Kristne Gymnasium

Indledning
Skolens ledelse og medarbejdere er gensidigt forpligtede til at optræde på en måde, der fremmer en tillidsfuld og åben samarbejdskultur præget af dialog og respekt. Det gælder i forhold til alle skolens interessenter. Målet er at understøtte et godt arbejdsmiljø for alle skolens ansatte og elever. Dette sker gennem opmærksomhed på hensigtsmæssig konflikthåndtering og ved at sikre, at klager behandles med henblik på at finde fremadrettede og konstruktive løsninger på uoverensstemmelser, samarbejdsproblemer og uhensigtsmæssig adfærd.

Retningslinjerne omfatter både elevers/forældres klager over medarbejdere samt medarbejderes henvendelser med klager over kollegaer. Desuden omfatter retningslinjerne også medarbejderes klager over ledelsen. Retningslinjerne er udarbejdet med henblik på at sikre størst mulig gennemsigtighed i skolens behandling af klagesager – både i forhold til klager, den påklagede og ledelsen.

Retningslinjerne skal desuden sikre, at behandlingen af klagesager håndteres i overensstemmelse med gældende personalejuridiske bestemmelser.

Retningslinjerne omfatter ikke elevklager over eksamensresultater eller afviklingen af eksamen.

Retningslinjer
Overordnede principper

  1. Som udgangspunkt er alle forpligtede til at forsøge at løse uoverensstemmelser, samarbejdsproblemer og uhensigtsmæssig adfærd på lavest mulige niveau, så parterne selv finder konstruktive og fremadrettede løsninger.
  2. Klager skal så vidt muligt løses direkte mellem den utilfredse part og den, som klagen omhandler.
  3. Klager skal i første omgang så vidt muligt løses ved samtale med og rådgivning af den, det vedrører.
  4. Det er et vigtigt mål for ledelsen, at både den, der klager, og den, der klages over, oplever en saglig behandling af problemstillingen.
  5. Klager fra forældre skal som hovedregel være skriftlige og rettes til skolens ledelse.
  6. Medarbejdere er ligeledes velkomne til at henvende sig til ledelsen med spørgsmål og problemstillinger, som har betydning for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø – også i tilfælde, hvor der er tale om kollegiale problemstillinger.
  7. Det er vigtigt, at medarbejdere, elever og forældre ved, hvor de skal henvende sig, hvis de ønsker at klage.

Vejledende handlemuligheder ved skriftlige og mundtlige klager

  1. Når forældre, elever eller medarbejdere henvender sig til ledelsen med en klage, vil ledelsen som udgangspunkt undersøge, hvorvidt parterne har været i dialog om problemstillingen. Hvis dette ikke er tilfældet, vil lederen vurdere, om der skal afholdes et møde med deltagelse af de involverede parter med henblik på at finde løsninger på problemet. Der tages referat af mødet, som journaliseres på vedkommendes personalesag.

  2. I de tilfælde, hvor ledelsen modtager en klage/henvendelse uden den påklagedes vidende og vurderer, at klagen er irrelevant, meddeles dette til klageren, hvorefter sagen lukkes. Den påklagede informeres eventuelt om klagen.

  3. Hvis klagen ikke umiddelbart kan afvises som irrelevant, forelægges klagens indhold samt klagerens navn(e) for den påklagede med henblik på at afklare og afdække problemstillingen. Den påklagede skal have mulighed for, skriftligt eller mundtligt, at give sin version af sagen.

  4. Sammen med den påklagede medarbejder vil lederen udarbejde en løsningsmulighed og eventuelt en handleplan med henblik på at understøtte parterne.

  5. Såfremt ledelsen finder det nødvendigt at afholde møder med klageren (elever, forældre, kollegaer), vil den påklagede så vidt muligt deltage i mødet. I tilfælde af at mødet afholdes uden den påklagedes tilstedeværelse, skal den påklagede som hovedregel informeres om dette møde, og den påklagedes tillidsrepræsentant eller anden bisidder kan herefter deltage som observatør ved mødet, hvis den påklagede ønsker det. Der tages referat af mødet, som journaliseres på vedkommendes personalesag.

  6. Såfremt sagen skønnes at kunne føre til påtale, advarsel eller afsked, informeres den påklagedes tillidsrepræsentant, som herefter kan deltage i møder vedrørende sagen, hvis den påklagede ønsker det. I tilfælde af en mulig afskedigelsessag vil det som oftest foregå via en partshøringsproces. Efter medarbejderens ønske kan denne vælge en anden bisidder end den pågældende tillidsrepræsentant.

  7. Hvis en medarbejder ønsker at klage over en leder og ikke finder det hensigtsmæssigt at gå direkte til lederen, skal klagen rettes til rektor. Rektor vil herefter følge den normale procedure for behandling af klagesager.

  8. Klager fra medarbejdere over rektor skal i alle tilfælde rettes til bestyrelsesformanden, som herefter beslutter, hvordan klagen skal håndteres. AMR og TR inddrages i nødvendigt omfang.

 

 

Kvalitetssystem og evalueringsplan 

Formålet med denne plan er at medvirke til at

  • Fastholde fokus på de centrale KG-værdier
  • Sikre kvalitet i undervisning og på kostafdeling
  • Sikre en systematisk selvevaluering

Alt sammen med henblik på en løbende udvikling af KG som værdibaseret gymnasium og kostskole.

Evalueringsplanen

Evalueringsplanen for KG beskriver de evalueringer, der udføres på KG. Evalueringsplanen er udarbejdet i henhold til Lovens §71 til Kvalitetsudvikling og resultatvurdering og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser (BEK. 497 af 18/05/2017, kapitel 10).

Planen har fem hovedfelter: Selvevaluering, elevevalueringer, undervisningsevaluering, kostskoleevalueringer og skoleevalueringer.

Selvevaluering

Selvevaluering sker årligt. Målet er udvikling af skolens faglige og pædagogiske kvalitet samt en tilbagevendende besindelse på skolens værdigrundlag synliggjort i skolehverdagen.

Indsatsområderne på dette niveau fastsættes i samarbejde mellem skolens ledelse og bestyrelse efter høring i lærerråd og elevråd, så de foreligger primo maj for det følgende skoleår. Der afrapporteres og laves opfølgningsplan ved hvert skoleårs afslutning. Opfølgningsplanerne vil være tilgængelige på skolens hjemmeside.

Der arbejdes i skoleåret 2024/25 med fire indsatsområder:

  1. Balance
  2. KG som profilskole 
  3. Teologisk fordybelse 
  4. Styrke lovsangen 

Elevevaluering

Elevevalueringer har elevernes læring i fokus.

Eleverne evalueres løbende i forbindelse med undervisningen, fx via feedback på skriftlige opgaver og tests, mundtlig formativ evaluering og samtaler med klasseteam.

VI følger nedenstående oversigt i løbet af de tre år:

Årgang  Karaktergivning Fagudviklingssamtaler
1.g

1. standpunkt primo februar. 

2./afsluttende standpunkt i maj. 

Eventuelle karakterer for skriftlige afleveringer adskilles fra den formative feedback. 

Afklaringssamtaler primo oktober i potentielle studieretningsfag som hjælp i valgprocessen. 

Fagudviklingssamtaler i alle fag i ugerne omkring 1. standpunkt. 
2.g

1. standpunkt i november

2. standpunkt i marts

3. standpunkt i maj. 

Eventuelle karakterer for skriftlige afleveringer adskilles fra den formative feedback. 

 Der afholdes fagudviklingssamtaler i alle fag med fokus på konkrete udviklingspunkter (både skriftlig og mundtlig) ifm. med 1. og 2. standpunkt. 
3.g

1. standpunkt i november

2. standpunkt i marts

3. standpunkt i maj. 

Eventuelle karakterer for skriftlige afleveringer adskilles fra den formative feedback.

 Der afholdes fagudviklingssamtaler i alle fag med fokus på konkrete udviklingspunkter (både skriftlig og mundtlig) ifm. med 1. og 2. standpunkt. 

Desuden sker der evaluering ifm

  • Trivselssamtale i sep-okt. for alle 1.g-ere
  • Læsetest og matematikscreening i grundforløbet
  • Vejledning ifm med valg af studieretning

Derudover inviteres elever og forældre i 1. og 2.g til konsultation med klassens lærere.

Større skriftlige opgaver som dansk/historie-opgaven (1.g) samt Studieretningsopgaven (2.g) evalueres ved en mundtlig prøve

Endelig er eleverne til interne prøver (årsprøver) ved afslutningen af 1. og 2.g og til terminsprøver i 3.g

Det er et mål, at elevevalueringskulturen afstemmes med et kristent menneskesyn, hvor menneskets værdi er uafhængig af dets præstationer.

Undervisningsevaluering

Undervisningsevalueringer vedrører undervisningen og læreprocesserne i tilknytning hertil.

Evalueringen af undervisningen gennemføres digitalt/skriftligt mindst en gange årligt på hvert hold af holdets underviser. Hertil kommer mulighed for dialog om aktuelle undervisningsforhold med eleverne.
Hensigten med den regelmæssig evaluering af undervisningen er, at læreren får elevfeedback på sin undervisning, og eleverne får indflydelse på undervisningen.

Forslag til evalueringsværkstøjer kan hentes i Lectio, og der opfordres til at variere evalueringsmetoden, således at alle aspekter af undervisningen belyses over tid.

Evalueringsmetode- og indhold fastsættes af klassens/holdets underviser(e).

Handleplan og initiativer på baggrund af evalueringen udarbejdes i samarbejde mellem lærer og elever efter en kort præsentation af evalueringens resultat for klassen/holdet.

Undervisningsevalueringerne kan indgå som et element i medarbejdersamtalerne med rektor.

Kostskoleevaluering
Evaluerings- og udviklingsarbejdet på kostafdelingen sker i tre hovedfora:

Kollegierådet, der består af ansatte og elever, samles tre-fire gange årligt og forholder sig til livet som kostelev og mulige forbedringer i dagligdagen.

Kostinspektørerne vil via tilbagevendende møder evaluere kostskolemiljøet og tage relevante initiativer til forbedringer. Et arbejdsredskab i denne sammenhæng er en relationsoversigt.
Med to-tre års mellemrum laves en trivselsundersøgelse blandt kosteleverne. Resultatet drøftes i kollegieråd og på kostinspektormøde, og der udarbejdes handleplan for det videre opfølgningsarbejde.

Det er grundlæggende målsætning, at kostskolemiljøet opmuntrer til bevidst kristen tro og praksis.

Skoleevalueringer 
På KG gennemfører vi en række skoleevalueringer, som sammen med de øvrige evalueringer giver overblik over og grundlag for udviklingen af gymnasium og kostafdeling:


Elevtrivselsundersøgelse (herunder undervisningsmiljøvurdering) jf. de udmeldte krav fra ministeriet i stx bekendtgørelsen. Undersøgelsen udføres via skolens ledelse i samarbejde med elevrådet og følges op med handleplaner på skoleniveau ligeledes i samarbejde med elevrådet.

Medarbejdertrivselsundersøgelse (MTU), herunder arbejdspladsvurdering (APV) i samarbejde med arbejdsmiljøudvalget og samarbejdsudvalget. Undersøgelsen gennemføres hvert andet eller hvert tredje år. Samarbejdsudvalget udarbejder den endelige handlingsplan på baggrund af undersøgelsen, og den fremlægges for PR og bestyrelsen.

Medarbejderudviklingssamtaler, der gennemføres hvert år. Der afrapporteres til bestyrelsen.

Evaluering af de valgte indsatsområder med tilhørende opfølgningsplan og aftale om nye indsatsområder jvf. ovenfor. 

Evaluering af rektors resultatlønskontrakt. Evalueringen foretages hvert år af bestyrelsen i september. 

Denne plan er lavet i henhold til kravene i ”Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser” (BEK nr. 492 af 18/05/2017) samt kravene til skolens kvalitetssystem jf. Bekendtgørelsens kapitel 10.

Elevtrivselsundersøgelse (herunder undervisningsmiljøvurdering) jf. de udmeldte krav fra ministeriet i stx bekendtgørelsen. Undersøgelsen udføres via skolens ledelse i samarbejde med elevrådet og følges op med handleplaner på skoleniveau ligeledes i samarbejde med elevrådet.

Medarbejdertrivselsundersøgelse (MTU), herunder arbejdspladsvurdering (APV) i samarbejde med arbejdsmiljøudvalget og samarbejdsudvalget. Undersøgelsen gennemføres hvert andet eller hvert tredje år. Samarbejdsudvalget udarbejder den endelige handlingsplan på baggrund af undersøgelsen, og den fremlægges for PR og bestyrelsen.

Medarbejderudviklingssamtaler, der gennemføres hvert år. Der afrapporteres til bestyrelsen.

Evaluering af de valgte indsatsområder med tilhørende opfølgningsplan og aftale om nye indsatsområder jvf. ovenfor.

Evaluering af rektors resultatlønskontrakt. Evalueringen foretages hvert år af bestyrelsen i september.

Denne plan er lavet i henhold til kravene i ”Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser” (BEK nr. 492 af 18/05/2017) samt kravene til skolens kvalitetssystem jf. Bekendtgørelsens kapitel 10.

JDL 20231108

Selvevaluering og opfølgningsplan
Udvikling på KG - fagligt og pædagogisk m.m. 2024-2025

Som et led i kvalitetsudviklingen skal skolen fastlægge nogle indsatsområder, som får særligt fokus i det pågældende år. Det er helt naturligt (og krævet), at samle op på dette. Ligesom der skal lægges nye indsatsområder frem for det kommende skoleår.

Indsatsområder

For skoleåret 2024/25 fastlagde vi følgende fire indsatsområder, som står centralt i skolens udviklingsarbejde.

Pædagogisk felt:

Balance

  • Vi vil arbejde for gode og tydelige rammer, både fagligt, pædagogisk og fysisk, understøtte en god balance i prioriteringer og sikre en øget forståelse af begrebet ”nok” for at øge såvel faglig og social trivsel for elever og ansatte. Vi vil arbejde didaktisk for en tydeligere faglig forventningsafstemning og specifik hjælp til pres-håndtering samt god trivsel i fritiden. Vi vil fortsat arbejde for en klar koordinering og fordeling af skriftlige afleveringer for eleverne

KG som profilskole

  • Vi vil fokusere på, hvad det er at være kristent gymnasium. Vi vil have fokus på hvad vi kan tilbyde som profilskole, hvad der er vores DNA, og hvordan vi styrker et fælles ejerskab for den skole, vi alle er en del af. Hvad er det man får mere end en studentereksamen. Vi vil fokusere på, hvordan vi alle fortsat kan skabe grundlag for og en tydelighed omkring KG med henblik på kommende elevoptag.

Værdimæssig felt:

Teologisk fordybelse – gennemgang af Romerbrevet

  • Vi har god erfaring med at tilbyde eleverne et NT-maraton og et GT½-maraton, og i år vi vil grave endnu dybere. Hvis man vil finde ud af, hvad kristendom handler om, så er Romerbrevet et fremragende sted at starte.
  • Det er et af de vigtigste skrifter i NT, fordi Paulus så tydeligt gennemgår hele den kristne troslære på systematisk vis. Det er solidt og tungt - på samme måde som guld er tungt.
  • Vi mødes 9 gange med ½ times forkyndende bibelundervisning og et kvarters spørgsmål bagefter.

Styrke Lovsangen på KG

  • KG skal være bredt kendt for god kristen musik og lovsang, både internt og eksternt, ved små og større forsamlinger, og til hverdag og ved særlige lejligheder.
  • Vi vil via fornyet band- og musikarbejde arbejde for, at KG fortsat er et sted med en stærk og god musik- og sangtradition, og at KG er et sted, der præger udviklingen og formår at samle unge til lovsang. Lovsangen skal ses i sin bredde, både hvad angår teologi, genrer og forskellige udtryksformer. Der er et element af åndelig dannelse i lovsang: vi synger om det, vi tror, og vi tror på det, vi synger.

Lidt mere bredt om det pædagogisk/faglige miljø:

  1. Vi har indtil nu haft 2 spændende kurser om hhv. digital dannelse og seksualitet. Der er planlagt et kursus et samarbejde med RG om kunstig intelligens og AI samt en pædagogisk eftermiddag med Christian Hjortkær om ungdomskultur, jf. hans bog ”Utilstrækkelig”.
  2. På de fleste PR-møder er der punkter til pædagogisk eftertanke og udfordring. Det er muligt for alle lærere, at byde ind med punkter til dagsordenen.

  3. Vi arbejder målbevidst på at få nye lærere gennem pædagogikum. Dette skoleår er SH og BD i pædagogikum.

  4. Vi har PU (pædagogisk udvalg med 2 lærere foruden rektor), som har det overordnede ansvar for den pædagogiske linje på skolen.           

20240820 JDL