Hop direkte til sidens indhold Hop til footeren

Bliv klar til KG

Vi gør os umage for, at overgangen til KG bliver tryg og god. Derfor tilbyder vi en række initiativer, der hjælper dig godt i gang – lige fra introkursus og tutorordning til opstartssamtale, brobygning og mulighed for optagelsesprøve.

Vores ambassadørkorps står også klar til at dele erfaringer og svare på dine spørgsmål. Her handler det om at finde sig til rette – både fagligt og menneskeligt – fra første dag.

Brobygning for 9. og 10. klasse

Vi tilbyder brobygningsforløb for elever i 9. og 10. klasse. I 2-3 dage kan du snuse til KG.

Du tager del i hverdagen, møder lærere og elever og oplever KG-livet.

Datoerne for skoleåret 26/27 er som følger: 

  • Uge 46: Den 11.-13. november  
  • Uge 47: Den 16.-17. november og 18.-20.november. 
  • Uge 48: Den 23.-24. november 


Brobygning tilmeldes via din skole med hjælp fra din UU-vejleder. Når du deltager, skal du normalt møde kl. 7.50 og har fri kl. 13.50.

Programmet vil være tilgængeligt senest en uge før under kalender.

Introduktionskurser for 8. klasse

Du kan afprøve gymnasielivet allerede i 8. klasse. Vores introduktionskurser lader dig opleve, hvordan faglighed, fællesskab og kristne værdier hænger sammen på KG.
I 2 dage tager du del i hverdagen, møder elever og lærere og snuser til KG-livet.

Du møder kl. 7.50 og har fri kl. 13.50.

Datoerne for skoleåret 26/27 er mandag til tirsdag i:

  • Uge 9: Den 1.-2. marts.
  • Uge 10: Den 8.-9. marts. 
  • Uge 11: Den 15-16. marts.

Bemærk, at du kun deltage i én af ugerne.

Programmet vil være tilgængeligt senest en uge før under kalender.

Tilmelding foregår via din egen skole, hvor din Ungdommens Uddannelsesvejleder hjælper dig.

Præsentationskurs

Præsentationskurset er et tilbud til dig, som ikke har haft muligheden for at været med i et af vores brobygningsforløb. 

I løbet af de to dage vil der være et program med bl.a. undervisning, besøg i klasser, rundvisning på skolen og kollegiet, aktiviteter og overnatning, så du får en oplevelse af, hvordan det er at være elev på KG.

Datoerne for skoleåret 26/27 er den 28. og 29 januar.

Du tilmelder dig præsentationskursus via din skole med hjælp fra din UU-vejleder. 

Vi glæder os til at se dig

Optagelsesprøve

På KG giver vi alle en chance. Hvis du ikke er blevet vurderet uddannelsesparat, eller hvis du går i 10. klasse og ikke opfylder kravene fra 9. klasse, skal du til en optagelsesprøve.

Du skal også til optagelsesprøve, hvis du ikke har søgt til tiden (den 1. marts før skoleåret), ikke har bestået de obligatoriske afgangsprøver i folkeskolen eller mangler 2. fremmedsprog. 

Optagelsesprøven afholdes i 2026 på de her datoer: 
  • Onsdag den 7. april
  • Fredag den 11. juni (optagelsessamtaler efter vurdering) 
  • Mandag den 28. juni (optagelsessamtaler efter vurdering) 
  • Onsdag den 4. august (optagelsessamtaler efter vurdering) 
  • Mandag den 23. august (optagelsessamtaler efter vurdering) 

Prøven varer 4 timer og tester i dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Du må bruge hjælpemidler som formelsamlinger, ordbøger og bøger, men ikke internettet eller kontakte andre. 

Samtalen afholdes efter modtagelse af optagelsesprøvens resultater, typisk lige før sommerferien. Du får information ved indkaldelse. 

Du får resultatet samme dag, som optagelsessamtalen afholdes. 

Du skal opfylde følgende krav: 
  • Du skal have afsluttet 9. klasse (eller en tilsvarende undervisning). 
  • Du skal søge optagelse senest den 1. marts, det år du vil starte, og senest to år efter, du afsluttede 9. klasse. 
  • Du skal være vurderet uddannelsesparat i 9. klasse. Det betyder, at din skole vurderer, at du er klar til gymnasiet både fagligt og personligt. 
  • Dit gennemsnit i de afsluttende standpunktskarakterer skal være mindst 5,0. 
  • I slutningen af skoleåret bliver du vurderet, og det afgør, om du kan blive optaget. 
  • Du skal også have haft undervisning i tysk eller fransk i 5.-9. klasse og have bestået de lovbundne 9.-klasseprøver. 
  • Hvis du er vurderet som ikke-uddannelsesparat, kan du stadig optages, hvis du har mindst 6,0 i de lovbundne prøver ved afgangseksamen og opfylder de andre krav. 

Du skal opfylde følgende krav: 
  • Du skal have afsluttet 10. klasse. 
  • Du skal søge optagelse senest den 1. marts, det år du vil starte, og senest et år efter du har afsluttet 10. klasse. 
  • Du skal være vurderet som uddannelsesparat i 10. klasse. Det betyder, at din skole vurderer, at du er klar til gymnasiet både fagligt og personligt.
  • Dit gennemsnit i de afsluttende standpunktskarakterer skal være mindst 5,0. 
  • Du skal have haft undervisning i dansk, engelsk og matematik i 10. klasse og have aflagt prøver i disse fag. 
Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du stadig blive optaget, hvis du gennemfører en optagelsesprøve og samtale. 

Opstartssamtale

Vi ønsker at give alle elever en tryg start på KG. Derfor tilbyder vi alle nye elever en opstartssamtale med fokus på trivsel og en god start på gymnasietiden.

Bor du på kollegiet, har du samtalen med husmor eller husfar i det hus, du bor i. Er du dagelev, mødes du med en trivselsmedarbejder eller studievejleder.

Samtalen er uformel og handler om dig. Vi taler om dine interesser, tanker om gymnasiestarten, drømme og eventuelle bekymringer. Det giver os mulighed for at lære dig bedre at kende og skabe de bedste rammer for, at du trives både fagligt, socialt og personligt.

Ambassadørkorps

Vi ønsker, at du føler dig klar til at starte på KG.
Derfor har vi et ambassadørkorps af elever, som hjælper nye elever godt i gang.

I foråret – det år du starter – får du en kontaktperson. En elev, der kender hverdagen og kan svare på dine spørgsmål.

Du får også mulighed for at følge vores Instagramkonto @klartilkg2026. Kontoen er kun for tilmeldte elever og ambassadørerne. 

Her kan du møde andre kommende elever, stille spørgsmål og få et indblik i livet på KG.

Tutorordning

Du skal have en god start på KG! Derfor har vi en tutorordning med 1-2 ældre elever i dit hus, som hjælper dig. 

Tutorerne er de første, du møder på KG, og de hjælper helt til efterårsferien med alt fra spørgsmål til praktiske ting i hverdagen.

Tutorerne inviterer også alle 1.g’ere til aktiviteter som årgangshygge, rundbold og gåture. 

Er du dagelev, har vi selvfølgelig også tutorer til dig.