Hop direkte til sidens indhold Hop til footeren

Antimobbestrategi på KG

Respekt og omsorg er to kerneord for det daglige samspil på Det kristne Gymnasium. Disse værdier er også platformen for formuleringen i skolens studie- og ordensregler:

"Eleverne skal opføre sig sømmeligt, hensynsfuldt og ordentligt over for personalet og hinanden. Det er væsentligt at møde andre med respekt og åbenhed - og enhver form for mobning og nedvurdering skal undgås og påtales, hvis den opleves" 

Mobning er fuldstændigt uacceptabelt og tolereres ikke på gymnasiet eller på kostafdelingen – hverken i eller uden for undervisningstiden, mundtligt, skriftligt eller via digitale medier. Mobning er et fælles problem, som alle på skolen har et ansvar for at forebygge og reagere på.

Definition af mobning

På Det kristne Gymnasium defineres mobning som følgende: En person mobbes, når han eller hun gentagne gange over tid systematisk udsættes for negative handlinger fra en eller flere personer på et sted, hvor den mobbede nødvendigvis skal opholde sig.

Mobning kan både være en bevidst og ubevidst handling. Mobning kan foregå i direkte form af fysiske handlinger (fx fysisk kontakt, mimik eller verbal nedværdigelse) eller indirekte (fx sladder eller isolation). Mobning kan foregå, når to personer fysisk er sammen, eller når de er adskilt - fx ved mobning over sociale medier. Digital mobning kan eksempelvis være deling af krænkende eller diskriminerende tekst eller billeder på sociale medier eller udelukkelse af en bestemt person fra sociale fora.

Forebyggelse af mobning

Ledelsen skal sikre kendskab til skolens studie- og ordensregler, og til skolens antimobbestrategi samt løbende gennemføre undersøgelser af undervisnings- og kostskolemiljø. I forbindelse med mobning har ledelsen pligt til iværksættelse af handlingsplan med henblik på forebyggelse og ophør af mobningen samt reetablering af et godt studiemiljø for klassen og den enkelte elev.

Teamlærere, lærere og øvrige medarbejdere skal være opmærksomme på klassens og den enkelte elevs trivsel samt acceptabel sprogbrug i klassen og på kostafdelingen. I introforløbet drøftes god klasserumskultur, herunder: definitionen af et godt studiemiljø, sikring af trivsel, konflikthåndtering samt hensigtsmæssige adfærdsmønstre til at undgå mobning. Det samme tematiseres i kostskoleregi. I løbet af elevernes gymnasietid drøftes klasserums- og kostskolekultur med elevernes efter behov.

Elever skal læse og følge skolens studie- ordensregler samt aktivt medvirke til et godt lærings- og kostskolemiljø. Alle elever skal opretholde en god tone ansigt-til-ansigt og på sociale medier. Skolerelaterede arrangementer og grupper på sociale medier er åbne for alle elever, og alle elever skal sige fra over for drilleri og mobning. Ingen deler billeder af andre uden deres samtykke, og ingen deler nøgenbilleder. Ved mistanke om mobning skal elever inddrage lærere, studievejledere eller ledelse.

Handlingsplan i tilfælde af mobning

 1. Ledelsen modtager en henvendelse om mobning fra den mobbede eller tilskuer (medarbejder/elev/forælder/andre).

2. Vurdering foretages jf. ovenstående inden for max. 1 arbejdsdag efter henvendelsen om mobning: Er der tale om mobning eller er noget andet på spil? Hvis ja:
a) Hvem skal håndtere processen? (Skolens leder/kollegieleder/mentor/studievejleder)

3. Den ansvarlige gennemfører undersøgelse inden for max. tre arbejdsdage efter henvendelsen om mobning:

  1. Hvad er der sket i den konkrete mobbesituation?
  2. Hvor finder mobningen sted? (på skolen, i klassen, sociale medier etc) 
  3. Hvem har deltaget i mobningen?
  4. Hvem har observeret mobningen? 
  5. Er der tale om brud på skolens værdier og regler i en grad, så der ikke kun skal laves trivselsopbyggende arbejde, men også sanktioneres fra skolens ledelses side?

4. Handleplan lægges senest fire dage efter henvendelsen om mobning:

  1. Hvad er målet med indsatsen?
  2. Hvem skal tale med hvem og hvornår?
  3. Hvilke andre interne parter skal inddrages i processen (medarbejdere eller elever *)? 
  4. Skal andre, fx udefrakommende professionelle parter, inddrages i processen *)?
  5. Hvilke parter skal vurdere, om målet er nået og hvornår? 
  6. Hvem følger op med evaluering af gruppedynamikken, som den mobbede indgår i og fremsætter eventuelle ønsker om kontinuerlig indsats?

5. Handleplan igangsættes af den ansvarlige og eventuelle samarbejdsparter gennemføres senest 10 dage efter henvendelsen om mobning.

6. Evaluering af indsatsen og trivslen hos pågældende mobbeoffer og gruppedynamikken denne indgår i. Der kan her tilbydes yderligere trivsels-øgende tiltag mellem de involverede parter aht. den videre trivsel på gymnasiet*).

*) Nyeste forskning peger på, at mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelsen af mobning bør derfor tage udgangspunkt i at ændre kollektive dynamikker på klasser eller årgange. Derfor kan handlingsplanen, udover at inddrage mobbeoffer og mobber, også inddrage forældre, undervisere, elever, tilskuere m.v.