Hop direkte til sidens indhold Hop til footeren

Værdigrundlag

På KG ønsker vi at skabe et skolemiljø, hvor eleverne udvikler sig fagligt, personligt og åndeligt. Vores mission er at uddanne kompetente studenter, der både har en reflekteret kristen overbevisning og en dyb medmenneskelig forståelse.

For at nå dette mål

  • Skal det bibelske grundlag være synligt i hverdagen, så eleverne får mulighed for at reflektere over deres tro og liv.
  • Skal undervisningen være på et højt fagligt niveau, så eleverne bliver udfordret og får lyst til at fordybe sig i deres fag.
  • Skal livet på kostafdelingen være støttende og udfordrende, så eleverne lærer ansvar og omsorg for hinanden.

Værdiord

Befriende evangelisk i lære og liv

Vi ønsker, at den kristne tro bliver præsenteret på en frisættende og tydelig måde, som er relevant i både tale og praksis.

Omsorg for den enkelte

Vi vil være en skole, der ser den enkelte – både elev og ansat – og handler med næstekærlighed og omsorg.

Nærhed

Vi ønsker en skole med stærk sammenhængskraft, hvor elever, medarbejdere, ledelse og forældre føler sig set og som en del af fællesskabet.

Respekt

Respekt betyder at møde andre med agtelse og værdsættelse, selv når vi er uenige. Vi vil skabe et miljø, hvor respekt er grundlaget for både undervisning og samvær.