Dagelev på KG
Som dagelev på KG er du en vigtig del af fællesskabet. Du får adgang til særlige dagelevaktiviteter som overnatningstirsdage, egen fest og køkkenfaciliteter.

På KG er der plads til alle – også dig, der vælger at være dagelev. Selvom du ikke bor eller spiser her, er du stadig en vigtig del af fællesskabet. Som dagelev får du gode oplevelser og et stærkt sammenhold med både dagelever og kostelever.
Dagelevernes døgn – 1.g'ere kan overnatte hos en ven på kollegiet hver tirsdag fra august til december.
Dagelevfest – Vi holder hvert år fest kun for dagelever.
Dagelevkøkkenet – Dageleverne har eget køkken, hvor du kan varme eller opbevare mad til frokost.
Husk at tilmelde dig som dagelev senest den 1. marts, hvis du starter til august. Vær opmærksom på, at du også skal ansøge om optagelse på KG via optagelse.dk – senest den 1. marts kl. 12 det år, du ønsker at starte på KG.
Nanna Tarbensen, 1.g
"Jeg synes, det er rigtig dejligt at kunne komme hjem og slappe helt af – få mors mad og ikke skulle følge nogen faste regler for, hvornår jeg skal hvad. Jeg nyder også, at have et fællesskab uden for skolen. Der er ro til at lave lektier og afleveringer, uden at man skal bekymre sig om at gå glip af noget. Når man er hjemme, så er man bare hjemme."