24. april 2026
Vi er det første gymnasium i Danmark certificeret i sunde digitale vaner
Vi er stolte af, at vi nu kan kalde os det første gymnasium i Danmark certificeret i sunde digitale vaner.
I onsdags havde vi igen besøg af Psykolog- og Lægehuset, Dabeco i forbindelse med det afsluttende ledelsesmøde, som satte punktum for et spændende forløb med medarbejderkursus og oplæg for eleverne.
Arbejdet har taget afsæt i vores tætte kendskab til KG‑eleverne, vores relationer til dem og fælles refleksioner over, hvordan digitale vaner påvirker både trivsel, fællesskab og læring.
Hvad certificeringen helt konkret kommer til at betyde for hverdagen på KG, deler vi meget mere om i de kommende uger. Nyheden om, at vi har nået denne milepæl, er ganske enkelt for god til at vente med at dele.