25. august
40-års jubilæum på KG
Stort tillykke til Ester med 40-års jubilæum på KG, og tusind tak for en imponerende indsats gennem årene.
I 40 år har Ester været en helt central del af KG som kostgymnasium. Gennem utallige måltider, madplaner, festmiddage og hverdage i køkkenet har hun været med til at mætte generationer af elever og medarbejdere og sikre, at hverdagen på skolen fungerer.
Ester er kendt for sin stabilitet og effektivitet. Der er styr på planlægningen, næsten intet madspild, affaldssorteringen fungerer, og maden er klar til tiden, varm og frisklavet. Det er en indsats, som har stor betydning for både trivsel, koncentration og læring på skolen.
Samtidig har Ester et stort hjerte for skolen, sine kolleger og eleverne og har gennem fire årtier sat et tydeligt aftryk på KG.
Hjerteligt tillykke med de 40 år, og tusind tak for mad!