Grundforløbet

Grundforløbet er fra fra starten af august til starten af november. Det er ens på alle almene gymnasier. I løbet af de 3 måneder, får du et godt kendskab til gymnasiet, fagene og de mulige studieretninger. I oktober vælger du den studieretning, som du vil dygtiggøre dig i resten af din gymnasietid. Vi hjælper dig godt på vej med samtaler og vejledning, så du kommer hen på den hylde, som åbner døre for dine fremtidige studier.

Fra elev til studerende 

I gymnasiet forventes der mere end i tidligere skoleforløb. Du skal i gymnasiet selv tage større ansvar for din læring, og der bygges hurtigt på med masser af nyt stof og nye opgaver. På KG får du med konceptet ’Fra elev til studerende’ en god start med gode vaner og værktøjer, som er en hjælp i gymnasiet og i din videre uddannelse.

Konceptet går ud på, at du fra august til november ikke har nogen lektier, men til gengæld flere timer, hvor vi hjælper dig på vej til at blive en studerende, der kan arbejde selvstændigt og indgå aktivt i din og andres læring. I december bruger vi ekstra energi på at gøre dig helt klar til at stå selv med lektier. ‘Fra elev til studerende’ betyder:

INGEN LEKTIER : Dine fire første måneder i gymnasiet er uden lektier. Dit job er at møde op og deltage aktivt på lige fod med andre.

FEEDBACK: Ekstra timer giver mere tid med din lærer og dine medstuderende i stedet for at sidde hjemme alene. Du får hjælp i nu’et og kan hjælpe andre.

AFLEVERINGER: Du har stadig afleveringer, hvor du har god mulighed for at dygtiggøre dig.

NYD LIVET: Når du har fri og afleveringen er væk, skal du ikke tænke på lektier. Dyrk dine venner, din hobby eller tag en slapper.

KOM PÅ BESØG

Se skolen og kollegiet in real life. Book et besøg eller kom i brobygning og oplev KG-livet. 

Bestil brochure

Få materiale om KG tilsendt pr. post, så du kan se de mange muligheder!

Bliv elev

Kan du heller ikke vente? Skriv dig op som dagelev eller kostelev og glæd dig til at blive KG'er!