Studie- og ordensregler på KG

På Det Kristne Gymnasium gælder følgende lokale studie- og ordensregler.

Alle elever og ansatte på Det kristne Gymnasium er orienteret om regelsættet, som også er offentligt tilgængeligt på institutionens hjemmeside.

Sidst opdateret 10-1 2023 af Rektor Jacob Daniel Leinum

Studie og ordensregler

Studie- og ordensregler på Det kristne Gymnasium

På Det Kristne Gymnasium gælder følgende lokale studie- og ordensregler.

Alle elever og ansatte på Det Kristne Gymnasium er orienteret om regelsættet, som også er offentligt tilgængeligt på institutionens hjemmeside.

Sidst opdateret 2/9-22 af Rektor Jacob Daniel Leinum

STUDIE OG ORDENSREGLER

Studie- og ordensregler på Det Kristne Gymnasium

På Det Kristne Gymnasium gælder følgende lokale studie- og ordensregler. Reglerne er vedtaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1077 af 13. september 2017 om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser samt ny bekendtgørelse nr. 1338 af 9. december 2019.

Alle elever og ansatte på Det kristne Gymnasium er orienteret om regelsættet, som også er offentligt tilgængeligt på institutionens hjemmeside.

  1. Studieregler

På Det Kristne Gymnasium gælder følgende regler vedrørende elevernes studiemæssige forhold:

Skolen forventer, at man som elev deltager positivt og aktivt i undervisningen. Der er mødepligt til al undervisning samt til andre aktiviteter, som skolen afholder. Det gælder, uanset om undervisningen foregår på eller uden for institutionens område, herunder ved ekskursioner, studieture m.v.

Alle elever skal deltage i de obligatoriske arrangementer, bl.a. andagter om formiddagen og fællestimer, og for kostelever gælder det desuden også kollegiemøder og KG-aftener.

Alle skriftlige opgaver skal afleveres til tiden. Opgaverne meddeles af faglæreren via Lectio senest syv dage før aflevering.

Eleverne skal deltage fuldt ud i terminsprøver, årsprøver og andre interne prøver og lignende.

Snyd er ikke tilladt.
Det er snyd, når man
– afleverer skriftligt arbejde, man ikke selv har lavet
– bruger andres forlæg med egne, begrænsede rettelser
– ikke angiver samarbejdspartnere/kilder, hvor samarbejdet er tilladt.

2. Ordensregler 

Eleverne på Det Kristne Gymnasium skal opføre sig sømmeligt, hensynsfuldt og ordentligt over for personalet og hinanden.
Det er væsentligt at møde andre med respekt og åbenhed – og enhver form for mobning skal undgås og påtales, hvis den opleves.  Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er acceptabelt. Ligesom det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden.
Enhver er medansvarlig for, at lokaler holdes ryddelige og i god stand. Sker der skader på inventar eller bygninger, underrettes kontoret straks. Der må ikke medbringes mad og drikkevarer i naturfagslokaler inkl. studieområde, hal, auditorium, dagligstue og musikøvelokaler. I øvrige lokaler kan der kun medbringes mad og drikkevarer efter aftale med lærer.

Indtagelse af alkohol eller andre rusmidler og påvirket adfærd er ikke tilladt på skolens område.
Rektor kan ved særlige lejligheder dispensere fra reglen om forbud mod alkoholindtagelse. Skolen har 0-tolerance vedrørende misbrug af stoffer. (I øvrigt henvises til ”Kostansøgning” på skolens hjemmeside)

Elever må ikke lave eller videreformidle lyd- og billedoptagelser af en andens private forhold – herunder med et indhold, der kan krænke blufærdigheden eller andres personlige integritet. Dette gælder også i fritiden, hvis adfærden på de digitale medier har direkte indflydelse på undervisningsmiljøet, herunder ordenen og samværet på institutionen.

For kostelever henvises i øvrigt til kostafdelingens regelsæt.

 

Elevadfærd uden for institutionen

Reglerne omfatter også elevernes adfærd uden for institutionen, dvs. adfærd som eleverne udviser i deres fritid, såfremt adfærden har direkte indflydelse på undervisnings- og kostskolemiljøet på Det Kristne Gymnasium

 

 

3. Procedurer ved elevers overtrædelse af reglerne 

Fravær

Alt fravær fra undervisning, fællestimer mm. registreres af faglærer uanset årsag.

Der fraværsregistreres normalt ved timens begyndelse.

Der gives 33 % fravær, hvis eleven kommer for sent eller afbryder sin deltagelse i undervisningen i inden lektionens ophør.

Fravær, der godskrives: Aktiviteter med/for skolen, elevråd, div. skoleudvalg og skolerelaterede samtaler, Forsvarets dag, studiedage. Eleven har ansvar for at sikre evt. manglende godskrivning. Ved højt fravær kan eleven nægtes deltagelse i disse aktiviteter (undtaget dog borgerligt ombud).

Der godskrives ikke ved sygdom, undersøgelser, behandlingsforløb mm. Eleven skal angive fraværsårsag, og skolen vurderer herefter det samlede fraværsbillede.

Hele forsømmelsesregistreringen bliver meddelt eleven løbende via Lectio, så der er mulighed for at kontrollere og evt. gøre indsigelse mod opgørelsen.

Ved sygdom skal eleven meldes fraværende til kontoret på dagen senest kl. 9.00 via værelseskammerat eller telefonisk. Skolen kan kræve udtalelse fra læge/hospital eller en lægeerklæring som dokumentation for længerevarende eller gentagen sygdom, hvor fraværet i alt overstiger fem dage. Dette betales af eleven.

Fravær, der er kendt på forhånd, meldes til kontoret.

Ved markant morgenfravær for en kostelev kan skolen lave aftale, der i en periode sikrer eleven rammer for ordentlig nattesøvn.

Varsler ved fravær

Almindeligt fravær:

Frem til 15. september tager studievejlederne kontakt til elever ved 12 timers fravær.

Efter 15. september træder følgende procedure i kraft:

  1. Der gives mundtlig advarsel ved 8 % fremmødefravær ”i perioden” – altså den afholdte del af skoleåret. Studievejlederne formidler denne advarsel til eleven.
    Ved en mundtlig advarsel får eleven fire uger til at reducere sit fravær ved maksimalt fremmøde. Der er en opfølgende samtale med studievejledere halvvejs i perioden.

Sker der en reduktion, så eleven kommer under 8 %, sker der ikke yderligere sanktioner. Vokser fraværet senere til over 8 % gives der en skriftlig advarsel.

  1. Sker der ikke en reduktion efter fire uger indstilles eleven til skriftlig advarsel. Dette sker i samråd med rektor, og rektor giver advarslen. Eleven får fire uger til at reducere sit fravær ved maksimalt fremmøde.

Der er en opfølgende samtale ved studievejlederne midtvejs i de fire uger.

Sker der en reduktion fordi eleven har maksimalt fremmøde, sker der ikke yderligere sanktioner. Er der ikke maksimalt fremmøde i fire-ugers perioden indstilles eleven til mulig sanktion.

Skriftligt fravær:

Læreren har ret til at henvise eleven til at udarbejde en manglende skriftlig aflevering under tilsyn udenfor skoletiden.

Ved 12 elevtimers ”fravær” indkaldes til samtale med studievejlederne som en markering af, at eleven er under observation.

Fire uger efter gives mundtligt advarsel, hvis der ikke er sket nogen markant forbedring.

Er der fortsat ingen forbedring efter yderligere fire uger gives skriftlig advarsel. Fortsætter fraværet indstilles eleven til mulig sanktion.

Snyd:

Snyd medfører:
Ved delvis afskrift: Læreren vurderer, om der er basis for at give en karakter for den delvise og derfor mangelfulde aflevering.
Ved totalafskrift: Der gives karakteren – 3.
Ved gentagelse: Sagen overdrages til rektor og der gives en skriftlig advarsel og henvises til mulige sanktioner.
Ved aflevering af ”blank opgave”: Der gives karakteren -3 og studievejlederen underrettes. Ved gentagelse overdrages sagen til rektor.

Snyd ved prøver:
Er der mistanke om snyd ved prøver følger skolen retningslinjerne i Eksamensbekendtgørelsen og Bekendtgørelsen nr. 1276 af 27/11 2017. Dette kan medføre bortvisning fra prøven med krav om aflæggelse af ny prøve.

Rusmidler:

Ved mistanke om evt. stofmisbrug forbeholder skolens sig ret til at kræve, at en elev bliver testet.
Hvis eleven testes positiv, er normalreaktionen
– eleven hjemsendes en uge
– for kostelever bliver man i samme forbindelse bortvist fra kostafdelingen, men kan fortsætte som elev på skolen
– for dagelever følges hjemsendelsen op af tilsvarende bortvisning, så man ikke må opholde sig på kostafdelingen.
Ved anden positiv-test bortvises eleven definitivt fra skolen.

Handel med hash medfører øjeblikkelig bortvisning fra skole og kostafdeling.

Røgfri skoletid på Det Kristne Gymnasium:

Røgfri skoletid gælder brug af alle tobaksvarer, e-cigaretter, snus og nikotinprodukter.

Røgfri skoletid er gældende for elever, ansatte og gæster mandag til fredag kl. 7.50 til 16.00. Udenfor dette tidsrum er rygning fortsat ikke tilladt på matriklen. Alle rygere under 18 år skal have forældretilladelse.

Overtrædelse af rygeforbuddet:

For elever betragtes overtrædelse af røgfri skoletid som en overtrædelse af studie- og ordensreglerne, der kan medføre sanktioner jf. nedenfor.  

                                                                                                                

4. Sanktionering af overtrædelse af studie- og ordensreglerne

Det Kristne Gymnasium kan træffe afgørelse om at iværksætte en eller flere af følgende sanktioner ved overtrædelse af studie- og ordensreglerne jf. afsnit 3.

1) Hel eller delvis udelukkelse fra konkrete eller typer af arrangementer eller aktiviteter.

2) Midlertidig udelukkelse fra undervisning i indtil 10 skoledage. Institutionen registrerer i givet fald elevens fravær under udelukkelsen som fravær.

3) Midlertidig eller længerevarende inddragelse af SU i forbindelse med manglende studieaktivitet.

4) Henvisning af eleven til at aflægge prøve i et eller flere fag, der kan afsluttes med prøve på det pågældende klassetrin i det pågældende år, uanset om eleven bliver udtrukket til at aflægge prøve i faget eller fagene. Dette gælder navnlig ved alvorlig eller gentagen snyd eller lignende uretmæssig adfærd.

5) Fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, der afsluttes det pågældende skoleår. Prøve i det eller de pågældende fag skal aflægges det følgende år, hvis institutionen træffer beslutning om, at den pågældende på trods af en eller flere manglende prøver kan oprykkes til næste klassetrin.

6) Bortvisning fra Det kristne Gymnasium.

Som led i behandlingen af en sag efter dette regelsæt kan Det Kristne Gymnasium beslutte at hjemsende den pågældende elev midlertidigt eller at begrænse elevens adgang til institutionen midlertidigt, mens sagen undersøges nærmere.

5. Nægtelse af oprykning til næste klassetrin

Det Kristne Gymnasium har mulighed for at nægte en elev oprykning til næste klassetrin i overensstemmelse med § 10 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1077 af 13. september 2017 og nr. 1338 af 9/12-2019 om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser

6. Klage

Klager: Eleven selv eller forældre/værger kan klage over rektors afgørelse mht. iværksatte sanktioner eller nægtelse af oprykning. Klagen skal indgives inden to uger og stiles til rektor. Rektors kommentar til klagen kan med en uges frist kommenteres af elev/forældre/værge. Kommentaren vedlægges klagen til undervisningsministeriet. Klager har ikke opsættende virkning.

2/9-22

Jacob Daniel Leinum, Rektor

KOM PÅ BESØG

Se skolen og kollegiet in real life. Book et besøg eller kom i brobygning og oplev KG-livet. 

Bestil brochure

Få materiale om KG tilsendt pr. post, så du kan se de mange muligheder!

Bliv elev

Kan du heller ikke vente? Skriv dig op som dagelev eller kostelev og glæd dig til at blive KG'er!