Læs mere:

Vil du vide mere om KG, så læs mere under nedenstående links:

Optagelse

Hvis du går i 9. eller 10. klasse og ønsker optagelse i gymnasiet, sker tilmeldingen gennem din nuværende skole. Via det digitale optagelsessystem på optagelse.dk udfyldes et skema senest den 15. marts. På tilmeldingsskemaet skal du anføre uddannelsessted og uddannelsesønsker, herunder bl.a. ønsker om studieretninger på gymnasiet.

For at blive optaget, skal du opfylde følgende betingelser:
Efter 9. klasse:

Du skal have aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver efter folkeskolens regler
Du skal have modtaget mindst to års prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk
Du skal have udfyldt en uddannelsesplan og må ikke være indstillet til optagelsesprøve

Efter 10. klasse

Du skal aflægge prøve i dansk, engelsk og matematik

Er du indstillet til optagelsesprøve, kan du optages, hvis prøven forløber tilfredsstillende.

Har du været ude af skolen, kan du søge om optagelse efter konkret vurdering. Rektor afgør så, om du kan optages direkte, skal møde til en samtale eller gennem en optagelsesprøve.

Ønsker du at bo på KGs kostafdeling, skal du desuden sende en ansøgning om optagelse på kostafdelingen direkte til KG. Ansøgningen kan downloades her og den skal være KG i hænde senest 15. marts – og gerne før.

Hvis du vil kombinere uddannelse og eliteidræt, skal du sende denne ansøgning sammen med din gymnasieansøgning. Du kan læse om Ringkøbing Elite her

KG modtager gerne forhåndstilmelding af både dag- og kostelever. Forhåndstilmeldingen er uforpligtende og betyder ikke, at eleven er optaget i gymnasiet. Alle forhåndstilmeldte får tilsendt de nødvendige papirer i januar måned. Såfremt der er flere ansøgere end skolen har plads til, har de forhåndstilmeldte fortrinsret.

I forbindelse med indmelding skal der betales et depositum på 2000,- kr,- senest den 1. maj. Ved senere betaling vil en evt. reservation bortfalde. Såfremt udmeldelse finder sted efter denne dato, tilbagebetales depositum ikke.

Det siger eleverne:

Jeg skal bruge det meste af eftermiddagen på at lave lektier og derefter ud og lege med alle de skøre og dejlige mennesker her på KG ♥

Benedikte