Faglig topklasse

Fyld din mentale værktøjskasse med gode sager. Gå på KG i tre vigtige år og få dannelse, kreativitet, kompetencer og indsigt ned i den værktøjskasse, du skal have med videre ud i livet.

Vi forstår, at din uddannelse betyder meget for dig. Både for din læring og for din fremtid.

Hvis du gerne vil på gymnasiet, så vil vi gerne være gymnasium for netop dig. Og vi vil mere end det. Vi vil kæmpe sammen med dig i dine 3 år på gymnasiet. Hver dag. Hver time. Intet mindre!

Mie, 3.g’er

“Det er fedt, at vi har lektiehjælp lige uden for vores egen dør”

Læs mere om Mies oplevelse

Kåret til ‘Danmarks Bedste Gymnasium’ 2014, 2015 og 2016, ifølge Dansk Erhverv

Erika, tysk- og historielærer

Som lærer på KG kommer jeg tæt på eleverne, vi kender hinanden på godt og ondt.

Vær med til at indtage den skandinaviske hovedstad

Er du klar på eventyr? Vi er!

“En palet af fag, hvor du kan farve dit studie på KG efter din helt egen smag”

På KG kan du gå i 7 spændende retninger

KOM PÅ BESØG

Se skolen og kollegiet in real life. Book et besøg eller kom i brobygning og oplev KG-livet. 

Bestil brochure

Få materiale om KG tilsendt pr. post, så du kan se de mange muligheder!

Bliv elev

Kan du heller ikke vente? Skriv dig op som dagelev eller kostelev og glæd dig til at blive KG'er!

Lærer på KG

Her er der plads til latter og godt humør!

KG er et rigtig godt gymnasium, med indhold: både på det faglige og det åndelige plan – og det kan jeg godt lide. Som lærer på KG kommer jeg tæt på eleverne, vi kender hinanden på godt og ondt. Kostskole-miljøet giver mulighed for dybere samtaler, f.eks. om tro eller om andre personlige emner. Som lærer føler jeg mig som en del af ”flokken”: vi griner og græder sammen. Barrieren forsvinder, respekten varer ved – den perfekte kombination!

Alt det lyder godt, MEN hvordan fungerer det så i dagligdagen? Der er jeg nødt til at komme med et eksempel: I tysktimen arbejder vi med en forholdsvis svær tekst, hvor klassen skal svare på en del arbejdsspørgsmål. Lige pludselig sætter en dreng sig til klaveret og begynder at spille musikken til ”Mission Impossible”. Her er der plads til latter og godt humør!

Sådan er det at være lærer på KG.

4 tips til starten på gymnasiet

Uanset om du skal gå på KG eller et andet gymnasium, ønsker vi for dig, at du får nogle fantastiske år som gymnasieelev.


Vi i elevrådet arbejder hele tiden med at skabe gode rammer for eleverne. Og vi vil gerne give dig nogle gode tips og erfaringer med på vejen. Uanset om du skal gå på KG eller et andet gymnasium, ønsker vi for dig, at du får nogle fantastiske år som gymnasieelev.

1) Find et sted, hvor du kan være åben om din tro og tør stå ved, hvem du er. Det er så vigtigt, for det kan være svært at stå alene med sin tro. Hvis der ikke er andre kristne, så find en gymnasiekammerat, som forstår dig, eller som du tror vil forstå dig. En som du kan være fortrolig med.

2) Lige når du starter på gymnasiet, skal du passe på med ikke at have for travlt med at være alle steder. Specielt på KG sker der hele tiden noget i et hus, i hallen eller et andet sted.

Hvis du ikke lige mentalt eller fysisk orker at deltage socialt arrangement, så er det okay at sige fra, du har 3 år til at nyde det.

3) Følg godt med fra start. I grundforløbet finder man ud af, hvilke fag man skal have og hvilke man skal vælge fra. Lav tingene i god tid, i sidste ende vil det virkelig gavne. Hvis alle tingene hober op og du til sidst står med flere aflevering til næste dag, kan det godt blive stressende og påvirke dit humør og din motivation. Hvis man har svært ved fag, er det en god idé at søge hjælp fra andre elever, før man kommer alt for meget bagud.

4) Skole er ikke alt. Det betyder meget, hvordan du trives i klassen og efter skole. Både for hvor godt du har det, og hvor meget du kan lære. Find derfor en balance mellem skole og fritidsaktiviteter. Sørg for at have overskud til at være åben overfor at møde nye mennesker. 

Vi håber det bedste for dig, og ønsker, at Gud også må være en del af din gymnasietid.

Venlig hilsen

Elevrådet – Kamilla, Sofie, Amalie, Kristian, Christian, Christoffer, Sara og Mathias

Danmarks bedste

Den er faktisk god nok. Tre år i træk er KG blevet kåret til ‘Danmarks bedste gymnasium’. Hårdt slid fra alle (elever og ansatte på skolen) har gjort, at KG er det sted i Danmark, som løfter elevernes niveau mest i forhold til karakterne eleverne kommer med og deres forældres uddannelsesniveau. Det kaldes løfteevne – og det er vi stolte af.

Vi fryder os dog ikke for længe. Der findes ikke én perfekt opskrift på, hvordan man lærer. Og det er ikke kun én ting, som gør det. Det er resultatet af slid, tanker, og dialog mellem alle elever og ansatte, som giver det fundament, der er med til at løfte hver enkelt elev mest muligt. Vi knokler videre og laver nye tiltag. Elevernes niveau skal vi fortsat løfte.

Læs mere om undersøgelsen her (link til artikel).  

Udlandsturen

Sug det til dig, for vi giver dig et europæisk eventyr, som du sent glemmer!

Det er eventyr og kulturoplevelser af den bedste kaliber, når vi sammen med dine venner smutter til en europæisk storby i 3.g. Oplev de største af de største monumenter i Rom. Prøv dig af med tysk eller engelsk, når du møder jævnaldrende i Budapest. Find ud af, hvordan det er sove på en mega husbåd på floden Donau.

Vi fører dig om bag facaden og ind i kulturen på nye måder. Vi lover dig, at du bliver rigere på oplevelser og får udvidet din indsigt i andre mennesker og kulturer. En mindeværdig tur sammen med dine venner. What’s not to like.

Studielivet på KG

“Det er fedt, at vi har lektiehjælp lige uden for vores egen dør”

“Hvis jeg skulle sige noget om studielivet på KG, så har jeg kun ét ord at slynge ud: “Fantastisk”. Jeg kan sammenligne KG med det at gå på et andet gymnasium, da jeg først startede på KG i 2.g. På KG går det hele bare op i en højere enhed. Det er et sted, hvor vi ikke er opdelte, som jeg har oplevet det på det andet gymnasium, hverken i grupper eller årgange. At se 3.g’ere gå og have det sjovt sammen med en fra 1.g eller 2.g er dagligdag på KG. Hvilket også er et kæmpe plus, da lektiecaféen hovedsageligt er styret af 3.g’erne, som virkelig kan give én en super god hjælp og gøre det forståeligt for andre, der kæmper mere i de fag.

Man kan stort set døgnet rundt få hjælp på kollegiet eller oppe på skolen, både af lærere og elever. Det er med til at gøre KG til noget specielt.”

Københavnertur

Vær klar til en excellente tur med hele 2.g årgangen.

Vi indtager KBH, Skandinaviens hovedstad og metropol for masser af oplevelser. I foråret i 2.g smutter vi på studietur til København for at smage på en masse godt fra storbylivet. Bliv rundtosset i rundetårnet, udfordr politikerne på Christiansborg, shop løs på Strøget  – and a whole lot more.

Du har sikkert været i København før, men vi lover dig, at du oplever en ny side af KBH og får nogle mindeværdige oplevelser med vennerne.

Det bliver nogle intense dage med masser af spændende ting på programmet. Både de mere seriøse og dem fyldt med sjov og spas.