Rigtig hjertelig velkommen!

Men KG vandt – og det gjorde Danmarks herrer også!

Ca. 100 mennesker trodsede alt og valgte KG denne aften – og det syntes de at være godt tilfredse med.

Aftenen startede med en kort velkomst i auditoriet og dernæst blev de unge mennesker gennet ud til nuværende KG’ere, der ventede dem i spisesalen. Her fortalte KG’erne om hverdagen, skolelivet, lektierne, kollegiet, fritiden og meget mere ligesom der var stor mulighed for at stille alle de spørgsmål, som de måske kommende KG’ere måtte have.

Efter en god halv time, hvor rektor Karsten Hauge Mortensen satte forældrene ind i gymnasiestrukturens mange valgmuligheder, forestod nuværende KG elever en rundvisning i små grupper, hvor forældrene nu også deltog. På denne guidede tur var gæsterne blandt meget andet vidner til sang, biologiske data, fysikforsøg, kollegiets værelser, retoriske taler, billedkunstens mangfoldighed, spanske gloser og tysk kage.

Aftenen sluttede med stort kaffebord og en aftenandagt ved kollegieleder Erik Kloster. Og nu var klokken faktisk også blevet 10!

Tak til alle jer, der skiftede fredag aftens normale afslappethed (og X-Faktor!?) ud med et besøg på KG. Vi glæder os til at se jer til august.

Kjeld har været ansat 31 år startende som timelærer i latin og sluttende dette skoleår med 5 ugers latin – som timelærer! Men det har nu været som sprogkender og litteraturelsker i engelsk Kjeld har læst de flest timer på KG, hvis han dog ikke lige har siddet på studievejleder kontoret for at give opmuntrende ord til trængende elever (eller for at ryge pibe i ubemærkethed???)

Kjeld blev i dag i 4. lektion hyldet for sit mangeårige virke med tale af rektor Karsten Hauge Mortensen og digt af tidligere kollega Svend Erik Petersen, der desværre ikke kunne fremføre det med eget næb! Men det er nu nok  de overvældende mange TAK og knus fra eleverne, der fylder mest hos Kjeld i dag – for sådan en masse krammer er det nu ikke alle afgående kolleger, der kan se frem til!

Nu ønsker vi Kjeld og Elin mange gode skolefri år sammen.

Store Kor stod for hele aftenen, som endte med at vare hele to og en halv time, hvor der var en kaffepause undervejs.
Det er imponerende at koret på nuværende tidspunkt har opbygget et så stort og flot repertoire.

Søndag den 4/12 giver koret endnu en julekoncert. Det er i Helligåndskirken i Hvide Sande kl. 19.30. Alle er velkomne.

Ole Steen Hansen

Rød serie:

C 98

D 64

E 07

E55

B93

C 34

Gul serie:

B 72

H 03

Blå serie:

B 90

J 15

K 52

B 41

J20

Gevinsterne kan afhentes på skolens kontor.

Som 3. g’er kan man ofte føle sig som ”the king of the world”. Denne opfattelse bliver i den grad styrket af en lav eller direkte manglende IQ hos de andre klassetrin. Når man går rundt på skolen (KG) kan man let komme til at optræde arrogant for, hey, man har jo trods alt været her længst. Denne selvopfattelse som den ypperste af Guds skabninger, bliver i den grad skudt ned, når man deltager i studiepraktik. Man føler sig virkelig på glatis.

For helt at beskrive denne følelse, må man tilbage til starten af 1.g, da man blev mødt af tusindvis (sådan føltes det) af blikke fra nysgerrige 2. og 3.g’ere. Man vidste ikke hvor man skulle gå hen. Man havde ingen idé om mødetider, men, rare som de var, var 2. og 3.g’erne gode til at vise vej (selvom man oftest endte i et buskads eller på Sjælland). Jeg tager hatten af for de nye 1.g’ere. De har allerede skullet holde til meget. Nu er man så selv 3.g’er og man er begyndt at tage stilling til de mange valg, man snart skal tage. Nettet strammes mere og mere til et punkt, hvor man på nuværende tidspunkt er tæt på kvælning. Det er et must at være helt afklaret om, hvilke valg man skal tage. Heldigvis får vi hjælp. Først og fremmest af kyndige lærere, der heldigvis saaaaaagtens kan huske, hvordan det var, at være stillet overfor de valg.

Den største hjælp, jeg har fået, har imidlertid været at deltage i studiepraktik. Jeg var selv i Aarhus, og det var en speciel oplevelse. Jeg var tilmeldt IT. Som den eneste fra KG. Ensom… Åh, så ensom. Jeg havde fast base i Randers – hos min dejlige mor. Jeg skulle op allerede klokken 7 onsdag morgen. Jeg skulle møde klokken 9:00 og med bussen klokken 8:00. Jeg vågnede, tog tøj på, drak en spand kaffe, spiste de obligatoriske havregryn, gik i bad, redte mit hår, pakkede mine ting og tog hen til bussen. I bussen var dejlig varmt og jeg faldt snart i søvn. Her er en lektie til 1.g’ere og andre interesserede: man skal ikke gå i seng klokken 2-3 stykker, når man skal op i skole dagen efter. Jeg vågnede heldigvis lige indenfor grænsen til Aarhus by.

Nu begyndte vandringen langs universitetet, hvor jeg blev bekræftet i mine fordomme. Først gik jeg forbi lingvistik (sprogforståelse), hvor jeg mødte en rimelig pæn pige. Prejudice confirmed. Det var også samme indgang som historie, men hun var ikke en mand med skæg, så jeg gik ud fra, at hun studerede lingvistik. Derefter passerede jeg arkæologi, hvor den største gang nørder, der nogensinde har bevandret Guds grønne jord stod. Usoignerede typer med uredt hår og… BRILLER! Jeg skyndte mig hurtigt videre til Østeuropa studier. Der var ikke nogen, så det var også en bekræftet fordom. Da snart alle mine forudindtagede holdninger var blevet bekræftet, fik jeg endelig spurgt om vej til matematisk kantine. Hende jeg spurgte pegede mig i den rigtige retning, og nu vil jeg ikke røbe for meget, men hun var helt sikkert på lingvistik.

Ankomsten til kantinen var rimelig gnidningsfri, selvom det er en speciel oplevelse at træde ind i et lokale med omkring 400 mennesker, man ikke kender. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det kun var ca. 60, jeg skulle dele skæbne med de følgende tre dage. Det var ret overskueligt, og vores færd imod Incuba-bygningen kunne begynde. Incuba er en fantastisk bygning, hvis integrerede teknologi langt overstiger det, en KG-elev overhovedet kan forestille sig (selvom der jo heller ikke skal så meget til). Navneopråbet fandt sted, og vi kom i gang. På dette tidspunkt havde nervøsiteten lagt sig, og jeg begyndte faktisk at føle mig hjemme i de professionelle omgivelser. Jeg var ikke længere en forskræmt 1.g’er på første skoledag. Jeg var… Andreas, professionel studerende! Jeg nød koncentrationen fra mine medstuderende. Det var en dejlig fornemmelse ikke at skulle regne med afbrydelser med korte til jævne mellemrum. Det var lækkert bare at skulle høre på læreren og ikke, hvad ens medstuderende ikke forstod, hvilket tager en del tid på gymnasiet. Det siger noget om en selvstændighed, der karakteriserer universitetet. Om det var nervøsitet eller ej, var det rart at se, at alle på holdet fandt deres forventede plads i stilhed.

Introen tog et par timer, og det var vældig spændende! Vi skulle høre fra Donny og Søren, som begge fortalte med en iver, der viste, at de virkelig var interesserede i det, de snakkede om. En anden dag blev vi sendt rundt i IT-byen (ja, de har en hel by til IT. Er det ikke awesome?!), fordi vi skulle se faciliteterne. Udover rundvisninger kom vi også til forelæsninger, både med og uden universitetselever. Det var fedt at opdage, at lærerne faktisk ikke bare var nogle tørre, kedelige mennesker, der kiggede oftere på uret, end Johannes Møllehave siger ordene ”meget interessant”. Nej, de så det som deres mission at smide noget ind i vores hoveder og hvilken motivationsfaktor!? Om eftermiddagen, anden dag, havde jeg tidligt fri, og valgte at tage til historie-forelæsning med mine gode venner Lars, Benjamin og Hanus. Ligesom det var utrolig dejligt at høre den entusiasme der var på IT, var det ligeledes overraskende at høre den mangel på samme, der var på historie. Allerede et minut inde i forelæsningen vendte jeg mig om, kiggede min ven Benjamin Thorup dybt i øjnene og sagde ordene: ”Jeg skal aldrig i livet studere historie”. En rimelig hurtig afgørelse vil du måske sige, kære læser, men læreren var i gang med at forklare om, at mongolerne forsøgte at overtage Kina, så hun hørte mig ikke (og så er det okay!). På trods af det manglende spændingsniveau, kunne jeg da have en time i gode venners lag. Sidste dag var en smule vemodig, for jeg havde ikke lyst til at forlade det fantastiske sted, der er Aarhus Universitet! Dette fortryllende sted med mange forskellige fakulteter, der trods forskelligheder, forstår at arbejde sammen i et nærmest symbiotisk forhold.

Jeg har fået rigtig mange nye venner… Eller det har jeg egentlig ikke, men jeg ved da hvad jeg skal studere… Eller det ved jeg egentlig ikke, så er jeg overhovedet blevet klogere? Har jeg fået svaret på, hvilket valg jeg skal tage efter KG? Én ting er sikker: jeg skal 100% sikkert læse videre, for jeg vil under ingen omstændigheder lade mig snyde for den professionalisme, det sammenhold og den struktur, der kun er at finde et sted: universitetet!

Guds velsignelse.

Andreas Fogh-Petersen

Store Kor formåede at skabe julestemning med lovsange, gospel og muntre julesange.

Lydforholdene var ikke optimale, og det var ikke muligt at foretage lydprøver før koncerten, så der var nogle ting, som ikke fungerede optimalt, men alligevel formåede koret at give de mange tilhørere en god oplevelse og skabe lidt juleglæde.

Det nystartede kor er nu en erfaring rigere og klar til tre julearrangementer i den kommende måneds tid.

Ole Steen Hansen

Jeg synes at studiepraktikken har været enormt brugbar. Jeg går ikke længere og bekymrer mig over hvad jeg skal de næste år – uden studiepraktikken ville jeg stadig gå og bruge en masse energi på at finde ud af hvad jeg vil med mit liv. Nu har jeg besluttet mig, og det giver en fantastisk ro. Desuden var det super dejligt at man ikke skulle tænke på om man nu fik for meget fravær da vi fik slettet vores timer.
Jeg vil råde alle der spørger mig til at tage i studiepraktik. Det er en super mulighed for at blive afklaret omkring fremtiden!

Benedikte

Før jeg tog på studiepraktik havde jeg lavet nogle overvejelser om at blive lærer. Så jeg tog på studiepraktik i læreruddannelsen i Esbjerg i tre dage. Den første dag hørte vi et lille foredrag, men senere skulle vi være med i deres 1. årgang i to moduler, efter det skulle vi høre endnu et lille foredrag. Anden dag skulle vi mødes ved en af lærernes kontor, hvor vi skulle følges over til en folkeskole som lå lige på den anden side af vejen. På folkeskolen blev vi delt op i tilfældige grupper, hvor vi så skulle præsenteres for nogle tilfældige klasser. Jeg kom i en gruppe som blev taget med til en modtagelse klasse, eleverne gik i 4.-5. klasse. Vi skulle ikke gøre særlig meget i klassen, men vi skulle præsentere os selv og sætte os blandt eleverne, så skulle vi høre på dem læse, og hvis der var et svært ord de ikke kunne forstå skulle vi hjælpe dem, når de havde læst skulle vi hjælpe dem, hvis de havde brug for hjælp, med at lave opgaver. Børnene var skønne og ville næsten ikke lade os gå, fordi de også var meget glade for os. Tredje dag startede med at vi skulle vælge et fag som vi gerne ville være lærer i, så skulle vi følge med den 3. årgangs klasse som lærte at være lærer i det fag. Det var lidt trist den dag fordi det havde allerede været sådan en skøn oplevelse at være på studiepraktik i læreruddannelsen, og så var det dagen hvor det hele skulle slutte.

Katrin